Ærtebælgen
Anskaffet maj 2015
Tahe Marine Reval kajakkerne er British Style kajakker, hvor der er lagt stor vægt på alsidighed. Kajakkerne har markant Rocker og en flad V-formet skrogform, hvilket giver kajakkerne fantastiske alsidige egenskaber. Reval kajakkerne er velegnet til både hverdagsture, længere ture og til leg med teknik og bølger. En Reval kajak er et godt valg til roeren der kun vil have én kajak.
Kajakken har et komfortabelt cockpit med faste lårstøtter. Det giver både god kontrol med kajakken og gør det let at komme ind og ud af den. De to pakrum og dagslugen giver passende plads til bagage til kortere ture med overnatning. Det lave bagdæk gør den let at rulle og gør den mindre følsom overfor sidevind.
Reval Mini LC er perfekt til den mindre roer der vil have lidt mere plads i cockpittet og til den mellemstore roer der vil have en dagsturskajak der også fungere godt i bølger.
